GrindstedArkivets aktiviteter i 2018

Derfra min verden går
Fortælling ved Ole Andreasen

Søndag, 18. november 2018 i 10- kl. Centret

Ole Andreasen fortalte om sit liv og sin færden herunder ikke mindst om sin tid i Grindsted. Grindsted Kost- og Realskole havde en væsentlig plads i fortællingen, og mange tidligere elever på skolen var mødt op for at høre hans fortælling. Det blev samtidigt et festligt gensyn med adskillige tidligere skolekammerater.

En billedudstilling om Grindsted Kost- og Realskole var også en reminder for de tidligere elever, og for de fremmødte ikke-elever var det et indblik i historien om en meget velestimeret skole.Udstillingen Grindsted gennem 200 år
kan ses i Magion i april måned

”Et eventyrligt liv i troperne”
af foredragsholder Arne Hendrichsen
om to danskere på en gummiplantage på Sumatra.

Foredraget holdt i Magion den 19. april 2018 i samarbejde mellem Magion Biblioteket og GrindstedArkivet. Ca. 35 tilhørere.

Arne Henrichsens materiale: 2 efterladte kufferter med breve mm. + erindring fra sin mor og familie. Arne har arbejdet ved SAS og gået på efterløn for 4 år siden. Historien er skrevet i første række for børn og børnebørn – en epoke, der ellers ville gå tabt. Siden omarbejdet til et foredrag kombineret med elektroniske fotos.

Mormor Johanne og morfar Arne samt deres datter Else. Arne er lærersøn fra Sejrø og i lære som gartner i 1911 i 3 år. Efter udstået læretid er han soldat og får arbejde som gartner i København.Her møder han sin udkårne Johanne. I efteråret 1920 er der en annonce i Berlingske Tidende om en stilling på en gummiplantage. De taler om den, men chancen for at få den er nok ikke stor, da Arne er udlært rosengartner og intet ved om gummiproduktion. Alligevel sender Johanne uden Arnes viden en ansøgning til DanskVestindisk Plantageselskab, og Arne får et overraskende brev om at komme til samtale. Han siger ja til stillingen og skal være klar til at rejse til den hollandske koloni Sumatra med kort varsel.

Arne rejser 5. nov. 1920 via Rotterdam til Singapore – 17. dec. Ceylon – og når nytår Sumatra . Selskabet rydder urskov til plantagen og planter gummitræer. Træerne stammer fra Brasilien. Samtidig graves kanaler til afledning af vand. Når det regner, kan der komme 400 mm regn på et døgn, men varmen er så kraftig, at jorden hurtigt tørrer. Tre år senere i 1923 har Arne sparet så mange penge op, at Johanne kan rejse. Parret bliver gift i Singapore. ØK sørger for bryllupsfrokost. 2 dage får de lov at fejre giftermålet, før de må være tilbage på Sumatra. Ved plantagen står et hus til parret. Det er lige malet udvendig, men det indre ligner en restaurant med borde og stoleved bordene. Køkkenet er heller ikke færdigt. De har Indfødte tjenestefolk lige fra kok til chauffør og barnepige, da en pige Else bliver født i 1925.Barnepigen gør også rent i soveværelset. På farmen er der køer, grise og høns, som passes af indfødte. Slanger og krokodiller færdes tæt ved. En meget stor edderkop viser sig dog at være fredelig. Indfødtes syn på europæerne er, at de har ”gift i kroppen” – dvs alt for megen energi !!.

Else tilbringer sin barndom på farmen sammen med de indfødte børn. Som 9-årig kommer hun på
kostskole 400 km væk, så hun længes efter mor og far. Breve viser hendes længsel og forældrenes savn. Mellem Sumatra og familien i Danmark sendes der også mange breve. De tager i reglen en måneds tid at nå frem. Den lille familie må nøjes med at holde 3 ugers ferie med alt betalt årligt, bortset fra hver 6. år at få en betalt tur til Danmark.

Familiens 3. rejse i 1940 bliver usædvanlig med ankomst marts og tyskernes overfald i april. Else skal konfirmeres og Arne behandles for en brandbyld. Af tyskerne får de lov til at rejse tilbage til Sumatra den 2. september. På grund af verdenskrigen foregår rejsen over Stockholm og Moskva, før de tager med Den Transsibiriske Jernbane ud til Korea. Med skib når de til Kobe i Japan og dernæst til den hollandske ø Java. Her må de opgive at komme videre.

Japanerne har indtaget de hollandske kolonier og familien skal i gang med at skabe en hel ny tilværelse på Java. I 1941 bliver Arne afskediget fra sin stilling og dør senere på året den 8. oktober. Johanne får et kort kursus og bliver sygeplejerske i Røde Kors. Hollænderne på øen interneres af japanerne, mens danskerne går fri. Mange europæere kommer til Java andetsteds fra. Hun må give husly til nogle af de nyankommne. Huset markeres, så japanerne ved, hvem der bor i huset. Nogle europæere må af med smykker og penge til besættelsesmagten, men hun skånes. Dog må hun flytte til et andet hus for at undgå noget værre. Hun udstyres med identitetskort med billede. En særlig ihærdig kineser vil købe hendes køleskab og får til sidst lov til det mod at betale den fyrstelige sum af 12.000 gylden og erlægge for 3.000 i guld.

Da Japan kapitulerer i august 1945og Indonesien kort efter proklamerer sin selvstændighed, er det ved at blive farligt for europæerne, så England beslutter sig for at hjælpe nogle af dem til Europa sammen med de engelske tropper. Johanne og Else er blandt de heldige. De indlogeres i Singapore og kommer med et troppeskib den 12. novemberfra Orient Line. Skibet hedder RMS Orontes, hvad fremgår af det bevarede spisekort med autografer. Den 12. december når skibet Southampton. Fra London er der skib til Danmark, men Else har mæslinger, så det afsejler uden dem. Senere kommer de af sted med SAS-fly til København. Et nyt liv kan begynde.

Ref. Finn Hauge Hansen
24.4.2018

Fortælleaften – April
Gudmund Larsen og Jesper Dahlmann

Mit liv i uniform ved Gudmund Larsen

Gudmund blev en gang af en lille pige spurgt, om han kun havde to sæt tøj, underforstået en FDF uniform og en politiuniform. Det er begribeligvis ikke tilfældet, men de to korps har fyldt meget i hans tilværelse, og det bar hans fortælling præg af.

Gudmund fortalte om sin opvækst i Isenvad, hvor faderen døde meget tidligt, hvorefter moderen var alene med 8 børn, men ikke desto mindre drev gården videre.I 1957 fik han sit første medlemskort i FDF, og dermed var fundamentet lagt til en livslang interesse for dette korps.

Efter en læretid som købmandslærling og et højskoleophold (med 77 piger og 9 drenge på holdet) søgte han ind i politiet. Den obligatoriske periode på politiskolen og de efterfølgende år i København – i alt 6 år – foregik i en forholdsvis stille periode uden de helt store slag mellem forskellige aktører. En tjenstlig aktion på Christiania skulle dog ikke mangle. I 1978 søgte han og fik tjeneste i Grindsted, hvor han var indtil pensionen – dog afbrudt af en periode som lokalbetjent i Ølgod og i de seneste år med tjenestested i Billund. Gudmund fortalte om sine gode oplevelser med samarbejdet med skoler og børn, men også de mindre behagelige som udkald til butikstyverier og triste meddelelser, som skulle overbringes.

Men FDF arbejdet var ikke glemt. Allerede i Tåstrup var han med til at starte en FDF kreds, og den består stadig. Efter ankomsten i Grindsted blev han hurtigt involveret, bl.a. som medlem af bestyrelsen. En af de større ting, der blev sat i søen var Enghuset, som efter en solid indsats fra mange gode kræfter blev indviet i 1990. En anden stor ting er Grene Hytten. Den har eksisteret i mange år, men er i de seneste år blevet udvidet med et professionelt køkken og løbende opgraderet, bl.a. med shelters og andre udendørsfaciliteter.
Nå ja, så havde Gudmund også nogle år som lokalpolitiker. Han havde også et godt genvalg, men trak sig senere for at overlade pladsen til andre kræfter.

Gudmund fortalte levende og personligt om sit aktive liv og kunne i høj grad holde tilhørerne vågne.

Ungdomsuddannelser og Campus Grindsted
ved Jesper Dahmann

Som en af de mindre skoler havde Grindsted Handelsskole store udfordringer, men gode kræfter, samarbejde med skoler i Vejle og forskellige organisatoriske konstruktioner holdt den ganske godt kørende, indtil projekt Campus Grindsted blev søsat.

En konference i slutningen af 2007 blev startskuddet til Campus Grindsted projektet, som i hovedtrækkene handler om at samtænke alle ungdomsuddannelserne i Grindsted, så man i stedet for at konkurrere om potentielle elevers gunst samarbejder om at skabe det bedst mulige uddannelsestilbud for den enkelte og dermed “holde eleverne i byen”. Campus projektet skulle også appellere til tilrejsende elever, idet det helt lokale Billund/Grindsted elevpotentiale ikke var tilstrækkeligt til at holde de mange skoler kørende. Konkurrencen om eleverne var og er fortsat intens, idet omkringliggende gymnasier og skoler ligeledes kæmper om at tiltrække elever.

Campus projektet er i høj grad lykkedes, og Dahlmann fortalte, hvordan interessenter fra andre kommuner har været på besøg for at høre om projektet. Mange vil gerne gøre noget lignende, men ofte er forudsætningerne ikke sådan, at det lader sig gøre.

Campus Grindsted har udviklet sig, og siden starten har nogle skoler ændret adresse, men projektet omfatter i dag:

* Tronsøskolen – Tronsø Parkvej
* Grindsted Landbrugsskole – Tronsø Parkvej
* Produktionsskolen – Tårnvej
* 10. kl. Centret – Tinghusgade
* Grindsted Gymnasium – Tinghusgade
* Syddansk Erhvervsskole – Tinghusgade
* VUC Vest – Tinghusgade
* SOSU skolen – Tinghusgade
* Magion og Campustorvet – Tinghusgade

Magion og Campustorvet ses også som en vigtig del af projektet.

Det forhold at nogle skoler rent fysisk ligger adskilt fra campusområdet ses ikke som et problem – snarere som en styrke, idet landbrugsuddannelserne og efterskolen med “hestepigerne” kræver netop de fysiske rammer, der er til stede, hvor de ligger i udkanten af byen.

Dahlmann åbnede afslutningsvis en smule for nogle af de visioner, man har for en fortsat udvikling af projektet. Der er fortsat mange ideer til at styrke tilbuddet om ungdomsuddannelse. Nøglen til udvikling er fortsat samarbejde mellem institutionerne.

Man har stadig en udfordring, som man deler med alle andre udbydere af uddannelse:

Mindre årgange = Færre elever.

Udstilling; Grindsted gennem 200 år

Knap 100 tilhørere havde fundet vej til 10. kl. centret for at høre aftenens to fortællere, tidligere politiassistent Gudmund Larsen og Direktør for Erhvervsgymnasiet Jesper Dahlmann.

En tidligere annonceret fortæller, Åse Lehbeck, måtte sende afbud på grund af sygdom

Arkivsamvirkets formand Jørgen Møller bød velkommen,
hvorefter Klara Lyskjær Noer bragte Billund Kommunes hilsen og erklærede udstillingen åben

Udstillingen viste forskellige vaser i udviklingen fra en ressourcefattig hedeegn til en by med varieret erhvervsliv og bosætning.

Undertemaerne var:
Enggårdene 1800. Landsbyen opstår
Landsbyen 1820
Stationsbyen 1920
Industrialisering i by og på land

Generalforsamling og beretning om de store Grindsted-slægter Præstegaard og Plagborg
20. februar i 10. kl. Centret

I forbindelse med den årlige generalforsamling i GrindstedArkivet, var der arrangeret et foredrag om Grindsted Sogns historie fra slutningen af 1700-tallet til midten af 1900-tallet. Foredragsholder var bysbarnet og medlem af den frivillige arbejdsgruppe i GrindstedArkivet, Ole Søbye.

Med mange forskellige familiemedlemmer fra de to store slægter Præstegaard og Plagborg som gennemgående figurer fortalte Ole Søbye om, hvordan den øde Grindsted Hedeslette omdannes – fra en isoleret beboelse udelukkende bestående af engbrug langs Grindsted Å – til hedebrug og egentlig landbrug. Samtidig med hedebrugets udvikling opstår der en landsby omkring Grindsted Kirke og kroen, der i begyndelsen lå i Dal (i Østbyen). Ved kongelig forordning oprettes der i landsbyen midt på heden en distrikslægebolig med apotek, og herfra tager udviklingen ekspresfart fremad, da Grindsted kommer på kortet som jernbaneknudepunkt.

Foredraget understøttes af historiske kort og fotos fra arkivets gemmer

Brødrene Præstegaard havde betydelig indflydelse på udviklingen i Grindsted omkring år 1900.
De kaldtes også ”Andelsbrødrene” eller sagt på en anden måde af en af byens mænd:
”I Grindsted har vi fire profeter: Jens, Søren, Anders og Kristian

Ca . 50 tilhørere fulgte Ole Søbyes fortælling om Grindsteds store “profeter”
og alle de øvrige medlemmer af Præstegaard- og Plagborg slægterne.
Flere af efterkommerne fulgte slagets gang fra tilskuerpladserne.