Lokalområdets hukommelse

Expandmenu Shrunk

GrindstedArkivets aktiviteter i 2014

Aktiviteter i 2014
22. januar

Billedgenkendelsesaften i Magion

Sammen med Grindsted og Omegns Slægts- og Lokalhistoriske Forening forsøgte vi at sætte navne på en række medbragte fotos.

 

25. Februar – 25. Marts

Udstilling: “Grindsted i Jernbanealderen”
i Billund Centret

P1030106B

Sammen med kommunens øvrige lokalarkiver åbnedes en udstilling om jernbanernes indtog på egnen.
Arkivsamvirkets formand, Jørgen Møller, bød velkommen,
og kommunalbestyrelsens repræsentant, Klara Noer, åbnede udstillingen.
Udstillingen kunne ses i 4 uger.

P1030100D


 

18. marts

Generalforsamling på Museumsgården Karensminde

Kaffestuen på Karensminde dannede rammen for årets generalforsamling.

1. april

Tre fortællinger om opvækst og livet i Grindsted.

P1030173B P1030167B
3 fortællere, Anne-Grete Stubkær Eriksen, Mogens Frost og Ole Søby, fortalte om deres opvækst i henholdsvis Grindsted og Morsbøl for ca. 90 tilhørere.

April til september (udstilling etableret 22. april)

Kulturhuset i Grindsted:
Udstilling om “Grindsted i Jernbanalderen”

Som en opfølgning på aktiviteterne i forbindelse med 100-året for jernbanens åbning viste en udstilling i Kulturhuset billeder og effekter fra jernbanernes epoke.

P1030322reduceret

20. maj 2014

Fest i anledning af 100-års dagen  –
Grindsted på sporet

På jubilæumsdagen var den tidligere jernbanestation hjemsted for en række festligheder, og man hyldede Laurids Rasmussen, som var manden bag jernbaneloven af 1908 og dermed initiativtager til banens oprettelse. Flere taler talte ud fra forskellige vinkler om banernes betydning for egnens udvikling Laurids Rasmussen efterkommere var hædersgæster, som kunne afsløre to mindetavler for Laurids Rasmussen. De står nu som vidne om hans indsats.

P1030239 B

 

10. september 2014

Billedidentificeringsdag

Sammen med medlemmer af GOSFL så vi på en række billeder og samlede oplysninger om personer, steder, lejligheder og tidspunkter.

8. November 2014
Arkivernes Dag

P1040401C P1040400B

 

Åbent hus

Dagen igennem var der god trafik af besøgende i huset.
Jeremy Watts, lokalhistoriker og tidligere lektor på Grindsted Gymnasium, fortalte et stort publikum om fotografdynastiet Lund.
Jeremys fortælling var en forsmag på en bog om denne fotograffamilie, hvorfra Hans Lund (fader), Christian og Knud (sønner) alle var fotografer i Grindsted.
Hertil kom to andre søskende, som også var fotografer, men som nedsatte sig andre steder.

Det er i høj grad fra disse personer, især Hans og Christian, vi har dokumentationen om Grindsteds historie.

 

P1040403B

Dernæst fortalte Jørn Christiansen, en ægte Grindsted dreng født og opvokset i Borgergade, om sine oplevelser.

Jørns fortælling blev fulgt af mange og meget deltagende tilhørere.

Derudover vistes Grindsted filmen fra 1936, to billedserier om Grindsteds tidlige historie og en billedfortælling om Nordens største badeanlæg fra 1930’erne.

Mit Grindsted 2014

var et forsøgsprojekt, nemlig en fotokonkurrence, hvor byens borgere var inviteret til at indsende billeder, som beskrev Grindsted i dag.

De indkomne billeder blev vist, og der blev trukket lod om gevinsterne.

.



Comments are closed.


top